Følelsen af underkastelse

Efter jeg nu to gange har besøgt Miss Louise kan jeg se en bestemt udvikling i mine følelser for Hende og i vort indbyrdes forhold, en udvikling jeg sætter megen pris på. Jeg nyder at være sammen med Hende, det er en meget intens nydelse, men jeg har det også rigtigt godt med de perioder hvor jeg er herhjemme, og vi "kun" er sammen på MSN og via telefon. Ja, jeg savner Hende vildt meget, men har også behov for at lade alle indtrykkene fra vort samvær synke ned i mit sind og fordøje dem. I denne proced kan jeg mærke at min underkastelse til Hende bliver langsomt men sikkert dybere og dybere for hvert besøg. Det er en følelse jeg aldrig har følt før, og den gør mig både forvirret og tryg. Den styrekes af vort samvær på MSN og telefon hvor stemningen kan blive hed og hvor Hun kan komme med ret vigtige ordre og ideer til næste gang vi ses. Når jeg så besøger den næste gang mødes alt det vi har kommunikeret om i tiden op til med vores følelser som har vist mig at det er velbegrundet at jeg stoler 110% på Hende og føler dyb respekt og underkastelse for Hende, hvilke igen betyder at når vi er hver for sig så føler jeg at jeg glider dybere ned i underkastelsen til Hende.

Vi har godt nok kun været sammen 2 gange, men det ovennævnte har vist sig tydelgt for mig, og jeg vil ikke overraskes hvis det fortsætter efter mit næste besøg. Det er som sagt en ny men også meget smuk følelse som jeg bruger en del tid med at kigge på. Det udvikler både vores forhold, men også mig som menneske og tæve. Jeg aner ikke hvor mit underkastelses-niveau havner eller hvad det kommer til at betyder for min fremtid som tæve, men har en følelser at Hun har idder om det og dermed styre mig hen hvor Hun ønsker, hvilke også får mig til at slippe kontrollen og stole 110% på Hende, og fordi vores kærlighed gør det til en tryg men meget udfordende rutschtur.

Jeg har tigget om mere smerte, ydmygelse, pinen & plagen næste gang vi ses. Noget jeg ikke plejer at gøre. Hun har lovet mig at det vil jeg få. Jeg fornemmer at Hun vil rykke godt i mine psykiske og fysiske grænser, og jeg ser meget frem til d. 4 januar, ligesom jeg et sted frygter den dato for tænk hvis jeg ikke klare smerten som Hun regner med? På den anden side er netop Hun den der skal vise mig vejen gennem smerte og ydmygelse...!