Længsel

Sig tiden nærmer hvor jeg igen skal besøge Miss Louise. Faktisk "kun" 8 dage... Som jeg nærmer mig dagen bliver længslen og savnet større. Jeg savner Hendes dejlige, rolige og behagelige selskab. Hendes måde at være på som menneske og Miss. Jeg må jo også indrømme at jeg savner Hendes måde at ydmyge mig, udstille mig og give mig smerte. Hendes måde at lege med den psykise del af dominansen på. Jeg troede ikke jeg skulle savner smerten og længes efter den på den måde jeg gør. Det er en helt ny følelse. Jeg længes også efter at give mig helt hen til smerten og lade den overtage min lyst, så lysten bliver transformeret til en anden tilstand. Jeg holder stadig igen og stritter stadig imod når smerten rammer mig. Jeg tror det både er den fysiske del men også den mentale del, altså at jeg er bevidst om at det gør ondt. Jeg ved jo egentlig godt at smerten kan gøres til noget dejligt, men stritter stadig imod. Dog vist Miss'en mig sidste gang at når jeg giver slip sker der noget postitivt med smerten både fysisk men også i mit hoved. Jeg har stadig ret lang vej, men jeg længes til den dag hvor jeg med det samme giver slip og nyder den smerte som Miss Louise (eller andre) giver mig. Den dag hvor nydelsen helt overtager mig og hvor smerten bliver den totale vej til underkastelse og lyst. Jeg ved jo at Miss'en gør giver mig smerten af kærlighed, og Hun også vil se mig give slip på angsten for smerten. Den dag hvor det sker, uden at jeg tanke for noget negativt når smerten rammer mig, den dag har jeg givet Hende min fulde og ubetinget kærlighed. Jeg ser frem til og længes efter den dag, men ved godt at den ligge et godt stykke ude i fremtiden.

Det er altid dejligt med mål, især når Hun også er involveret i processen for det gør tingene lettere (men vist også mere smertefulde *fniz*).