Kærlighed og savn

Jeg indrømmer gerne at jeg er anderledes. Modsat de fleste mennesker som følger de forskellige trends i samfundet og gør som de gør tingene i familien og omgangskredsen, så har jeg lige siden de tidlige teenageår fulgt mit hjerte med de problemer det kan medføre. Til gengæld får jeg erfaringer og oplevelser som andre misunder mig, ligesom jeg møder personer der har haft betydning for mig, og som jeg ikke ville have kendt hvis jeg var en gennemsnits-person. Når det kommer til kærligheds- og SM-forhold falder jeg også udenfor de sædvanlige kasser. De faste partnere jeg har haft har været meget forskellige, hvilket har udviklet mig meget som menneske og er en af mange ting som hjælper mig i mit arbejde som parterapeut.

Laila blev min første kæreste. Faktisk var Hun også min spirituelle lærer og min første faste Herskerinde. Hun er lesbisk, og da vi mødtes i sommeren 1986 vidste jeg at Hun gerne ville flytte til USA hvor Hun som barn og teenager havde boet. Hun rejste til New York i juli 1989, og af forskellige årsager kunne jeg ikke flytte med. Vi havde et ret åbent forhold og Hun havde en fast elskerinde igennem hele vores forhold. Det var Laila der fik mig til at springe ud for alvor.

Den dag Laila rejste var jeg på arbejde som journalist for at dække Grøn Koncert i Valby Parken. Her mødte jeg LJ, som var der som fotograf. Vi endte hjemme hos Hende og vi blev ret hurtigt kærester og Hun min Herskerinde. Hun havde ikke så megen erfaring men fik det hurtigt. Via vores forhold fandt Hun ud af at Hun ikke var til mænd længere. LJ havde fået et par jobtilbud i Tyskland og flyttede derned i slutningen af 1990.

Et par måneder inden LJ rejste til Tyskland fik jeg et tilbud der var svært at sige nej til (jeg er vist let at friste *g*). Jeg havde fået mig en ny veninde nogle måneder tidligere, og Hun savnede en fast slavetøs. Hendes mand/slave havde indvilget og i de næste 2½år var jeg Hendes villige og lærenemme tøs. Hun var 30 år ældre end mig, og vi fortsatte med at ses som veninder og gik til jazz-koncerter og i biografen. Madame B var et kendt ansigt i SM-kredse som via Hende mødte jeg en del personer i miljøet. Laila og jeg havde meldt os ind i SMil Kbh i 1989, og 3 år senere syntes Madame B at jeg skulle stille op til bestyrelsen hvilke jeg gjorde og blev valgt som suppleant. 2 år senere valgtes jeg som forkvinde. Trods, eller måske netop fordi, vores aldersforskel havde vi mange gode stunder sammen, og vores SM-forhold gled ud da Hun fandt sig en ny slave og jeg havde også andre muligheder. Vi fortsatte dog som gode veninder.

I starten af 1993 mødte jeg H inde i SMil Kbh. Vi blev gode veninde ret hurtigt og til den første fest Hun var med til derinde endte Hun med at give mig en omgang med spanskrøret sammen med en veninde der også er S'er. Med H fandt jeg ret hurtigt ud af hvor meget grænser kan rykkes så længe det er den rette partner, og jeg blev nogen gange overrasket over hvad Hun kunne gøre ved mig uden jeg sagde fra. H havde en partner derhjemme som tændte på at høre om det vi gjorde, men deres forhold gik ikke.

I marts 1994 mødte jeg B som jeg meget hurtigt kom til at dyrke SM med, og siden blev vi kærester. B var 13 år ældre og havde haft sin gang i pornobranchen i 1970'erne og havde også været prostitueret. B vendte mit liv om på hovedet da hun fik tændt min S-side. Hun er indtil videre også den eneste person hvor jeg kunne være både S'er og tøs, ellers er jeg udelukkende kun tøs eller S'er i et forhold. B havde knap så megen SM-erfaring som jeg, og var ikke ret erfaren som Herskerinde. Det var et SMukt syn at opleve hende finde ud af hvilken magt hun som kvinde havde som Herskerinde. Hun kunne også tænde min S-side ret kraftigt. Jeg havde ellers overbevist mig selv om at jeg kun var tøs. Samtidigt med at jeg kom sammen med B var jeg og H stadig veninde, ligesom jeg stadig til tider var H's tøs, og vi 3 lavede også en del sammen. Det gik desværre i stykker med B i foråret 1995, men H og jeg fortsatte vors SM-forhold frem til efteråret 1995 og vores venskab fortsatte et par år til.

Op mod julen 1995 mødte jeg P i SMil Kbh og vi blev ret hurtigt kærester. Hun havde ligesom jeg begge sider, men vores forhold holdt kun nogle få måneder. Vi fortsatte som veninder i 4 år til. Hun var den første af de nævnte der havde et hjemmeboende barn (en datter på 10år da vi mødtes), som var hos sin far hver anden weekend, så lige pludselig skulle jeg være i et forhold hvor der skulle tages hensyn til andre. Det var dog ikke det som ødelagde vores forhold.

En af mine venner havde lært en kvinde at kende som var m'er, men hun var ikke hans type da hun vejede ret meget (153kg), og da jeg godt kan lide store kvinder arrangerede han at vi skulle mødes. Hun fik mit nummer og vi talte længe og mange gange inden vi mødtes. Allerede den første gang underkastede hun sig mine lyster, og jeg var kærester med U i godt 2år. Hun havde i store perioder en stor sexlyst og havde også lyst til mænd så vi arrangerede flere gange at hun blev brugt af forskellige mænd, noget jeg tændte på i dominansen af hende. Hun fik desværre konstateret diabetes 2 og mistede lysten, og hun savnede mandligt selskab så meget at jeg blev valgt fra.

I slutningen af 1998 mødte jeg, igennem en fælles veninde, Madame K, som var livstils-Domina og også prof-Domina. Jeg havde kendt Hende i slut-80'erne hvor Hun arbejde på en klinik hvor jeg var med til at indrette spankingrummet (jeg har indrettet en del spankingrum og soveværelser i gennem tiden), og Madame K kunne godt huske mig og ville godt bruge mig som slaveluder i sin SM-klinik. Vi swingede ret godt sammen, og Hun brugte mig når Hun kunne komme til det, og lejede mig også en del ud. Hun havde flere planer med mig, og synes især om at jeg var begyndt at tage hormoner. Hun ville godt have mig på kontrakt og skubbe meget til mine grænser. En dag hvor vi skulle mødes dukkede Hun ikke op. Jeg ringede til klinikken og hjem til Hende uden resultat. Flere måneder senere fortalte en fælles kvindelig bekendt at Madame K var blevet fundet i klinikken, dagen før vi skulle mødes, død af en hjerneblødning, og Hun var ikke engang 40år!

Tiden derefter var hård, men heldigvis havde jeg en veninde som var der for mig. 2 år senere i december 2001 stødte jeg ind i Miss G som jeg med det samme faldt i hak med. Vi kunne tale længe og meget, og jeg endte som tøs i den SM-klinik hvor Hun reciderede. Det var nogle dejlige måneder, men det gled ud, men til gengæld blev vi ret gode veninde, hvilket vi stadig er. Vi hat også hængt lidt ud de samme steder i SM-miljøet og jeg værdsætter vores venskab meget.

Tiden gik og jeg havde egentlig regnet med en eneboer-tilværelse da jeg i juli 2004 mødte HL. Hun overraskede mig følelsesmæssigt må man sige. Hun er 17år yngre end jeg, men det blev hurtigt klart at jeg skulle være hendes spirituelle lærer, og derefter var det også klart at vi havde dybe følelser for hinanden og blev kærester. HL var m'er og jeg tændte på ideen om at dominere hende, selvom jeg troede jeg var færdig som S'er. Vores kæreste, samt lærer/elev-forhold var ret lærerigt for os begge, og aldersforskellen var ikke en hindring, nok tværtom. Vi havde et hektisk og dybt forhold, og overfaldet mod mig hvor jeg fik en mursten i hovedet gav os et blivende bånd imellem os (se tidligere indlæg om at leve udenfor skabet). Dog havde hun både lyst og følelser for andre og jeg gav hende fri. Hun har siden været i flere forhold, tilgengæld fik vi et dybt venindeskab med megen kærlighed imellem os. Vi har det begge idag ret godt med ikke at være par men stadig føle kærlighed til hinanden.

Årene er gået og jeg havde helt opgivet igen at leve som ejet slavetøs. Hver gang jeg havde kontakt til en Herskerinde eller et par sprang de hurtigt fra fordi jeg var en meget erfaren SM'er. De fleste vil have en novice de selv kan forme. Derfor følte jeg at jeg var i kloster og ikke kom ud derfra igen. Jeg havde ikke et behov for at være dominant, men følte at jeg stadig havde meget tilbage at afprøve/lære som slavetøs. Jeg var egentlig holdt op med at søge, også fordi jeg godt ved at jeg er blevet lidt sær med årene. Trods mine 45år har jeg aldrig boet fast sammen med en partner. Jeg har altid haft min egen lejlighed, og har nydt en gang imellem at kunne være mig med de ting jeg foretager mig i hverdagen. Når man som jeg har levet et uafhæmgigt liv i lange perioder er det ikke let hverken praktisk eller følelsesmæssigt at skulle leve sammen med en anden person, så derfor tænkte jeg at i resten af dette liv stod den nok på kloster. Så da jeg den sene aften i starten af april 2009 gik ind på Forum's SM-Øst chat var det for at hyggechatte med dem jeg kendte, og derfor med paraderne nede. Jeg blev ret hurtigt kontaktet af en Louise som inviterede mig ind i Extram Chat 1, og jeg listede med derind for at se om der mod sædvane skulle ske noget. Louise og jeg begyndte at chatte, først i sort og siden i rødt. Da jeg på et tidspunkt kiggede ud af vinduet var solen på vej op. Lidt senere sluttede vi for at krybe i seng og hun synes vi skulle mødes i SM-Øst næste aften. Godt nok havde hun fortalt en del om sig selv, hvilke jeg ikke er uvant med, men næste aften var jeg spændt på om hun dukkede op. Det gjorde hun og vi snakkede længe, meget længe sammen. Jeg vidste at hun var switch, og at Hendes Herskerinde side ikke var ret gammel, kun ganske få år så i starten havde jeg ingen forventninger om noget, men som tiden gik kom vi tættere på hinanden og samtalerne på MSN blev ret hede. Resten kan man jo læse sig til her på bloggen, på Hendes blog og på Hendes hjemmeside. Efter 2 besøg hos Miss Louise, og især efter det seneste, kan jeg ikke skjule det mere: Jeg føler dyb kærlighed for denne Miss og denne kvinde. Jeg føler mig tæt knyttet til Hende og føler det naturligt at være Hendes ejendom som Hun kan gøre med som Hun har lyst. Jeg har det fint med at vi bor hver for sig, dvs. jeg savner Hende vildt meget og jeg savner ydmygelsen og smerten, som lige præcis Hun giver mig, ret meget. Ikke en dag går uden at jeg tænker på Hende. Jeg, den blide klosterfrøken, er nu en pervers smertehungrende tæve fordi jeg mødte Hende. En ørkenvandring er forvandlet til en tur i et perverst paradis. Jeg har meget at takke Hende for og vil gøre alt for Hende, og jeg håber at Hun kan få gavn af mine mange års erfaring med det jeg har oplevet. En ny fase i mit liv er begyndt og jeg nyder hvert et minut, selvom jeg savner Hende meget og ved at jeg skal lide frem til februar. Jeg kan ikke huske hvornår jeg har savnet så intenst, men det bliver ikke let, men måske lærerigt. Vores sidste møde har i den grad rykket en masse i mig, noget jeg ikke troede muligt for 1år siden. Jeg er glad for at vi har kontakt via bloggene, MSN og telefonen indtil vi ses igen. Folk der kender mig godt siger at jeg har fået en ny ro og en ny glød i mine øjne...det er vist det nogen kalder lykke...!