fredag den 28. august 2009

Ved havet, ved havet der er der så skønt...

En ting er det der sker i en privat have, en helt anden ting er hvad man kan foretage sig i en skov, men en tredje ting er BDSM på en strand. Det er naturligvis noget mere offentligt men kan godt lade sig gøre. Der er flere fredelige steder i Vestjylland nær Ringkøbing og det samme er tilfældet i Vedsyssel både syd og nord for Hirtshals. På Sjælland er der flere steder i Oddsherred og i Nordsjælland mellem Hundested og Helsingør. Syd for København mellem Karslunde og Køge er der også flere fredelige steder hvor det er muligt at dyrke BDSM, især bondage-delen.

Jeg har flere gange prøvet at ligge i en klitgryde kun iført reb og/eller kæder. Da jeg tåler solen ret godt så er der ikke fare for solskoldning, og ellers er det på med sololien. Bundet og måske endda kneblet i sandet er en behagelig oplevelse dog måske ikke helt hvis Hun samtidigt bruger spanskrør *piv*. Det er en speciel oplevelse at være bundet så man ligger på ryggen og så sand over hele kroppen så kun hovedet er synligt.

En af de smukkeste BDSM-oplevelser jeg har haft er at ligge i vandkanten bundet med reb så jeg var total hjælpeløs imens vandet strømmede omkring mig imens solen gik ned i Kattegat (det var oppe ved Rågeleje). Det var et smukt syn at ligge der og se solen glide ned i vandet imens jeg kunne mærke vandet omkring mig. Det siges at jeg nu også var et smukt syn liggende der i vandet. *smiler genert*

Jeg har også erfaring med at være lænket til en badebro imens jeg kunne iagtage Hende hoppe i og bade fra samme badebro. Der svømmede jeg så rundt under broen lænket til et af brofagene imens Hun og andre morede sig. Joh, stranden kan sagtens bruges til BDSM-formål, og er man diskret er der ingen der bemærker noget.

1 kommentar:

  1. Den oplevelse med vandkanten må have været helt fantastisk. Spændende at læse om.

    Kærlige knus og klask fra
    Louise

    SvarSlet